Studiebesøg på Greve Plejecenter

»Velkommen til Strandcentret«, hilser Connie Vejlø os denne morgen. Som altid er hun i godt humør og fuld af gåpåmod, som vi allerede kender hende fra vores Care-AI samarbjede. I dag er vi hendes gæster på Greve Plejecenter. Plejecentret ligger ca. 30 minutter i bil fra København, midt i et boligområde. Der er et indkøbscenter og den lokale togstation lige ved siden af. Stranden ligger kun få kilometer væk.  

At besøge et dansk plejecenter er særligt spændende for os tyske projektpartnere. Mens de fleste plejehjem i Tyskland drives af nonprofitorganisationer (f.eks. kirken, arbejdernes velfærd osv.) eller private udbydere, er de i Danmark organiseret af staten. 

Jeg er spændt på at se, hvor jeg vil finde ligheder, men også forskelle til de plejehjem, jeg har haft mulighed for at stifte bekendtskab med i Tyskland. Frem for alt spørgsmålet: Hvilken rolle spiller digitaliseringen i den daglige pleje her? 

Strandcentret blev indviet den 1. maj 1999 og er bevidst designet til at være lyst og tæt på naturen. Der er store glasfacader, som lukker masser af lys ind i løbet af dagen, og en grøn indre gårdhave. Der er i alt 91 lejligheder fordelt i fire bygninger. Strandcentret omfatter også en hyggelig café i stueetagen, et aktivitetscenter, en kiosk, en frisør, en fodterapeut og en tandlæge. 

Da vi ankommer, er caféen næsten fyldt til bristepunktet. Connie forklarer, at de fleste af dem er besøgende på dagcentret. 

På afdelingen møder vi to plejeassistenter, som fortæller om deres daglige rutiner og forklarer os, hvilke data de dokumenterer i deres Nexus-plejesoftware og hvordan. Data indtastes som regel via mobiltelefon eller tablet under eller kort efter besøget hos beboerne. Computeren på afdelingen bruges sjældent til dette. 

I Danmark har det i nogen tid været tilladt for plejehjem at beslutte på eget ansvar, om de vil bruge GPS-trackere til at sikre sikkerheden for beboere med tendens til at vandre. På Greve Plejecenter bruger man smartwatches og et digitalt hegn, der slår alarm, når beboerne forlader en bestemt zone. Det giver plejepersonalet mulighed for at reagere hurtigt og finde beboeren. Nemlia-sensorer og forskellige apps bruges også på andre områder. 

Hvad mangler plejepersonalet her? Grænseflader mellem de enkelte systemer, som muliggør dataudveksling og gør dokumentationsarbejdet mere effektivt. 

Til sidst får vi lov til at besøge nogle af plejecentrets beboere i små grupper og tale med dem. Lejlighederne er bemærkelsesværdigt rummelige. Ud over soveværelse og badeværelse er der også en stue med balkon og et lille åbent køkken. Her er ingen deleværelser, som det ofte er tilfældet på tyske plejecentre. 

Tilbage i konferencelokalet får vi at vide, at der er fire specialiserede medarbejdere, 30 assistenter og 58 hjælpere på plejehjemmet. Det er en normering, som ikke kan sammenlignes med vores i Tyskland, da vi kræver, at der er mindst en specialist til stede på hver vagt. Den anderledes struktur betyder, at opgaverne i Danmark kan fordeles meget forskelligt og efter kompetence. 

Besøget i Greve var en god mulighed for at forstå den daglige pleje i Danmark. Jeg var især imponeret over den hyggelige atmosfære og tilgangen med at tilbyde aktiviteter for plejehjemsbeboere og alle andre pensionister fra Greve og opmuntre til socialt samvær. Det var også spændende at se, at digitale teknologier allerede spiller en stor rolle i den daglige pleje og er godt accepteret af plejepersonalet. 

Det understreger vores mission for Care-AI: Fokus er på mennesker. Kunstig intelligens og andre innovative teknologier skal hjælpe med at aflaste plejepersonalet og forbedre kvaliteten af plejen.